Målsætninger
PANaMa-projektet startede sine aktiviteter i slutningen af 2015 og har indtil afslutningen i september 2020 primært haft som målsætning at forbedre den nuværende og fremtidige situation omkring emneområdet kvalificeret arbejdskraft på begge sider af den dansk-tyske grænse ved at styrke de unges faglige orientering i programområdet. Før projektets start blev der forventet en mangel på kvalificerede specialister til arbejdsmarkedet i regionerne, hvilket blev bekræftet af en egen undersøgelse, som projektet gennemførte (PANaMa-projekt, undersøgelse om kvalificeret arbejdskraft, kan downloades). Der har været og findes stadig adskillige nationale initiativer for at modvirke denne mangel. I Danmark er disse primært rettet mod erhverv tilknyttet MINT-området. PANaMa har er været ét af de få projekter, som var sat op, så det skulle fungere på tværs af grænsen.
De koncepter og aktiviteter, som IPN Leibniz Institut i Kiel har udviklet og implementeret sammen med projektparterne på SDU (Sydddansk Universitet) i Odense, omfattede såvel undervisningskoncepter til naturfagene og matematikundervisningen på skoler som også tilbud om fritidsundervisning udenfor skolen til fremtidige afgangselever. Gennem disse tiltag blev eleverne på den ene side præsenteret for nye perspektiver på det regionale arbejdsmarked og fik på den anden side udover selve skoleundervisningen også forbedret deres evner indenfor digitale medier og teknologi med henblik på at paratgøre dem til arbejdslivet 4.0, som i stigende grad er præget af digitalisering.
Koncepter
Jobrelaterede kontekster i undervisningen
Et vigtigt udgangspunkt for at forbedre skoleelevers arbejdsmæssige udsigter var at lade jobrelaterede referencer indgå i undervisningen i naturfagene og matematik. For en sådan tilgang taler, at:
- Jobkontekster kan vække større interesse for arbejdsområder, arbejdsaktiviteter og fagligt indhold og derigennem motivere unge til at interessere sig mere for arbejdslivet og faget.
- Jobkontekster i undervisningen kan bidrage til at tilegne sig praksisnære kompetencer, så fagligt indhold kan anvendes i en lang række forskellige problemkontekster. Dette kan paratgøre eleverne til erhvervslivet og lette overgangen fra skole- til arbejdslivet.
- Jobkontekster i undervisningen kan give eleverne mere basal indsigt og dermed intensivere deres forståelse for faglige koncepter og fagligt indhold — og det kan igen hjælpe dem i den faglige læringsproces.
Samarbejdet mellem virksomheder og skoler har her væsentligt bidraget til at flytte konteksterne ind i klasseværelset. Lokalt har der været tale om forskellige projekter mellem enkelte skoleklasser primært på 9./10. klassetrin og lokale virksomheder. Videnskabelige emner er blevet knyttet sammen med aktivitetsområder på virksomhederne. Målet med de respektive projekter var at udforme og præsentere den arbejds(område)relaterede viden, som blev opnået i løbet af projekterne. Resultaterne blev præsenteret af eleverne i form af små udstillinger eller som internetdokumentation. Her er et udvalg af de i alt 31 elevprojekter:
- Papirproduktion hos Mitsubishi Hi Tec Paper Europe GmbH, Flensborg, med elever fra Auguste-Viktoria-Schule, Flensborg — ud over de faglige områder vedrørte aktiviteterne også de videnskabelige processer, som er relevante indenfor papirproduktion.
- Plastproduktion og -forarbejdning — en 10. klasse på 10iCampus-skolen i Varde beskæftigede sig med fremstilling af og muligheder med plast. I den forbindelse arbejdede eleverne bl. a. sammen med det lokale firma LEGO®, orienterede sig om de erhverv, der findes på de forskellige områder indenfor plastbearbejdning og lærte noget om selve materialet ud fra fagene fysik, kemi og matematik.
- Affaldsforbrænding — i samarbejde mellem Kiels affaldsforbrændingsanlæg og et kursus på Lilli-Martius-Schule, Kiel, lærte de unge en arbejdsplads at kende, der ikke kun handler om affald, men også om udvinding af nyt råmateriale og energi.
- Forskningsorienteret virksomhed — med Gesellschaft für Marina Aquakultur mbh i Büsum (ved Nordsøen i Ditmarsken) var der også en virksomhed involveret, som beskæftiger sig med forskning på det maritime område. Her kunne en 11. klasse fra Schule am Meer, ligeledes i Büsum, ud over de videnskabelige emner også lære de relaterede erhverv at kende.
(Yderligere oplysninger og eksempler findes også i bind 1 i det offentliggjorte projektmateriale.)
Mere end 30 regionale virksomheder deltog i projektet
Kompetenceformidling gennem undervisningsformater uden for skolen
I den supplerende fase af PANaMa-projektet, hvor fokus var på elevernes digitale kompetencer, omfattede koncepterne formidling af grundlæggende viden med henblik på at forstå digitale processer og medier og for at kunne arbejde med disse i det senere erhvervsliv. Udgangspunktet er her på den ene side matematikbaseret viden om emner som kryptografi eller kodningsteori og på den anden side teknologiske forhold såsom teknik, programmering, struktur og funktionalitet af digitalt styrede maskiner o. l.
Til dette formål blev der i projektet udviklet koncepter til begivenheder for unge uden for skolen, hvoraf nogle indholdsmæssigt var lagt op ad skoleundervisningen, mens andre også åbnede op for ny viden. I forbindelse med forskningslejre og workshops — på grund af de aktuelle begivenheder også i form af online-tutorials — blev emnerne præsenteret med udgangspunkt i arbejdslivet. Fokus var her på at arbejde med tingene i praksis.
Struktur, funktion og programmering af robotter giver de unge en god introduktion til det digitale univers, idet sådan en indsigt både fremmer forståelsen af teknologi og forbedrer evnerne til at anvende den — samtidig med, at der også er elementer af leg, så der appelleres til forskellige aldersgrupper. I projektet blev robotteknologien derfor det centrale emne indenfor den digitale kompetenceformidling, når det handlede om at arbejde med eleverne.
Yderligere redegørelser kan findes i bind 3 af det offentliggjorte materiale om projektet. Praktiske undervisningseksempler og applikationer fra projektet har vi gruppéret under afsnittet (robot)teknologi.
Videreuddannelse for lærere
I løbet af projektet blev der afholdt en række workshops for at give lærere på begge sider af grænsen mulighed for at lære de udviklede undervisningskoncepter at kende. Dette fremmede også lærernes kompetencer med hensyn til bedre at kunne give erhvervsorientering i fagundervisningen og sikre, at koncepterne implementeredes betimeligt i undervisningspraksis. Dette kan kun lykkes i udveksling med lærerne, som også er dem, der garanterer en varig effekt af de udviklede tiltag ved at introducere dem i deres undervisning og kommunikere dem videre til andre. Alle koncepter er derfor tilgængelige på lang sigt — på den ene side via nærværende hjemmeside og derefter via OER-platformen fra IPN Leibniz-Institut, på den anden side via publikationerne om projektet.
Videreuddannelsestiltagene foregik for den danske projektpartners vedkommende ude på skolerne, på tysk side hovedsageligt i samarbejde med og ude på regionale virksomheder. For eksempel blev emnet el-mobilitet præsenteret som et undervisningsindhold i samarbejde med forsyningsselskabet Stadtwerke Kiel og en lokal automobilforhandler. Med hensyn til indhold kan en lang række emner omkring erhvervsorientering opgraderes til at kunne bruges i fagundervisningen. Inspiration kan findes i 2. bind af PANaMa-publikationerne.
Bæredygtighed
PANaMa-projektet var fra begyndelsen sat op som et grænseoverskridende bæredygtigt initiativ. De gennemførte foranstaltninger i projektet sigtede mod at opnå en varig effekt på arbejdsmarkedet med positive effekter på potentialet for kvalificeret arbejdskraft i Syddanmark og Slesvig-Holstén. Et centralt element var samarbejdet mellem regionale virksomheder og skoler, som blev indledt tidligt i projektet og blev implementeret i form af elevernes projekter samt workshops for lærere. Denne forbindelse mellem skoleuddannelse og arbejdsliv vil også efter afslutningen af PANaMa-perioden fortsat være tilstede i de enkelte regioner i kraft af de impulser, som projektet var i stand til at give. Især lærere og skoler tilstræber i stigende grad en praksisrelateret erhvervsorientering med inddragelse af regionale virksomheder.
I den sidste fase af projektet blev det sikret, at de hidtidige og de aktuelle koncepter fortsat vil være tilgængelige for offentligheden og især for de dansk-tyske lærere ud over projektets varighed. Dette sikres gennem hjemmesider såvel som en flerebindspublikation, der dokumenterer aktiviteterne og tiltagene, men samtidig også præsenterer undervisningskoncepter og -materialer til erhvervsorientering indenfor naturvidenskab og matematik.
Alt andet materiale, som er blevet udviklet under projektet, er tilgængeligt i digital form. Dette inkluderer både undervisningskoncepter med fokus på erhvervsorientering og tutorials vedr. de tekniske og digitale emneområder, som var i fokus i den supplerende fase. På længere sigt skal dette materiale overføres til en OER-platform, som p. t. er i færd med at blive oprettet på IPN Leibniz-Institut for at gøre det muligt for lærere at få en mere intensiv udveksling med hensyn til koncepterne og deres egne erfaringer. Især projektparterne på Teknologiskolen har haft fokus på teknologi og digitale kompetencer og har henimod slutningen af projektet udviklet en hjemmeside specifikt rettet mod emnet teknologi og forståelse af denne. På https://teknologiskolen.dk.flamingo.ws/ kan både lærere og elever få adgang til grundlæggende viden om forskellige emner indenfor digital teknologi og kan desuden finde tutorials, spændende eksperimenter og anden information om uddannelsestilbud omkring dette emne.
